Skip to main content
 

 

 

 

 

 

 

Produktudviklingsstøtte

Formålet med produktudviklingsstøtten er, at den skal give dig mulighed for at starte dine projekter op i din virksomhed, ved hjælp af økonomisk støtte.

Produktudviklingsstøtten kan maksimalt udgøre 50% af de dokumenterede udgifter, og maksimalt 300.000 kr. pr. projekt.

Du kan bruge produktudviklingsstøtten til anskaffelse af redskaber, maskiner, Du kan bruge produktudviklingsstøtte til aktiviteter, der kan sikre, at du kan udføre din virksomheds projekt der skal etableres eller udvikles.

Du kan faseopdele din ansøgning, således du opnår økonomisk støtte af flere omgange.

Din ansøgnings formål kan for eksempel være et af følgende:

  • konceptudvikling (markedsundersøgelse, prototype af ens produkt, som man tester på)
  • etablering af virksomhed (maskiner, udstyr m.m.)
  • markedsføring

Bemærk: Du først kan begynde på dit projekt efter du har fået tilsagn til at få støtte.

Qeqqata Kommunia: Bor du i Qeqqata Kommunia og gerne vil søge produktudviklingsstøtte, står Arctic Circle Business klar til at servicere dig. Støtten sagsbehandles direkte af Arctic Circle Business og har du spørgsmål omkring støtte, er du velkommen til at kontakte dem.

 

Du kan ikke ansøge om produktudviklingsstøtte, efter en aktivitet er sket, eller til udgifter som er betalt.

Ansøgningsbetingelser

Branche betingelser

Vi tager løbende ansøgninger.
Produktudviklingsstøtte dækker alle brancher inden for de landbaserede erhverv.

Er du indenfor følgende branche, har du mulighed for at ansøge om produktudviklingsstøtte:

  • service
  • turisme
  • industri
  • handel
  • hotel
  • IT
  • oplevelseserhverv mv.

Øvrige betingelser

  • Formålet skal ikke være omfattet af andre støtteordninger, f.eks. offentligt støttet uddannelse, fiskeri, landbrug og kultur.
  • Ansøger skal have oprettet et cvr nummer for at modtage støtte.
  • Personen eller selskabet har adresse i Grønland og er fuldt skattepligtige i Grønland.
  • Virksomheden skal være privat ejet. Med privat menes at kommune eller Selvstyre ikke må eje mere end 49%.

Dokumentationer til ansøgning

1. Forretningsplan

Du skal udarbejde en forretningsplan, som forklarer din forretningside og dine fremtidsudsigter for din forretning.

Forretningsplan
Business Model Canvas
Value Proposition

2. Etableringsbudget

Der skal udarbejdes etableringsbudgetter, for at tydeliggøre dit samlede finansieringsbehov til opstart af din forretningside.
Etableringsbudget

3. Driftsbudget

Driftsbudget, som viser om din ide kan give overskud.
Driftsbudget

4. Banktilsagn eller egenfinansiering

Banktilsagn eller andet form for egenfinansiering, som dokumenterer, at du kan finansiere 50% af den samlede finansielle behov.
Likviditetsbudget

5. Tilbud fra leverandør

Dokumentation i form af tilbud fra leverandører.
Tilbud skal så vidt muligt indhentes fra leverandør i Grønland.

Ved behov er du velkommen til at kontakte en erhvervskonsulent enten i din kommune eller Nalik Ventures, for yderligere uddybning omkring dokumentationer til ansøgning om produktudviklingsstøtte.

Send din ansøgning

Du sender din ansøgning, sammen med dokumentationer gennem Nalik Ventures’ ansøgningsportal. Ansøgningsportalen er et værktøj til dig, så du har et overblik over hvilke dokumenter du har sendt og hvor langt i processen din ansøgning er til at blive færdig, og hvis du har fået tilsagn for din ansøgning, kan du efterfølgende se dit forbrug af den støtte eller mikrolån du har fået.

Ved hver ansøgning starter du en dialog op med en sagsbehandler, så du kan få tilbudt den rette serviceydelse, som passer til dig og din virksomhedsbehov.

Opret profil
Før du sender din ansøgning, skal du have oprettet en profil, som du skal bruge på ansøgningsportalen, så du og en sagsbehandler kan starte en dialog omkring din ansøgning.

Log ind
Når du allerede har en profil på Ansøgningsportalen, skal du gennem ansøgningsportalen, anmode om en udfyldningsformular til din ansøgning, og dermed starte en dialog.

Når du klikker på ”Ansøg”, går du ind på et nyt vindue, som er Nalik Ventures’ ansøgningsportal for Produktudviklingsstøtte og Mikrolån
Ansøg

Ansøgningsproces

Efter modtagelse af din ansøgning, skal du forvente en sagsbehandlingstid på op til 1 måned.

Nalik Ventures har en bevillingsudvalg, som tager stilling til og vurderer de ansøgninger der bliver sendt ind. Afgørelsen bliver truffet på baggrund af administrationsvejledningen og om man følger de krav der står heri.

I forbindelse med støttetildeling tages der hensyn til konkurrerende virksomheder. Nalik Ventures yder ikke støtte til konkurrenceforvridende projekter. Det betyder at i de større byer vil kravene til ansøgningernes kvalitet ofte være større, i form af større krav til innovation i projektet, og muligheden for at udvide markedets størrelse.

Udbetaling af støtte

For at få støtten udbetalt skal du udarbejde afregning samt afrapportering.

Dette foregår via Nalik Ventures ansøgningsportal, som du anvender til at lave din ansøgning om Produktudviklingsstøtte.

For at lave afregning skal du uploade kvitteringer samt betalingsbeviser som f.eks kontoudskrift eller dankortkvittering, via Ansøgningsportalen, hvor du også fra din mobil, har mulighed for at tage et billede og uploade.

Når du har gjort det, vil Nalik Ventures udbetale 50% af de afholdte udgifter.

*Bemærk, støtte udbetales oftest den efterfølgende fredag*