Ansøgningsrunde, ansøgningsvejledning og kriterier
1. Beskrivelse af ansøgningsrunde
Nalik Ventures åbner nu for ansøgninger til en overnatningspulje målrettet private grønlandske turismevirksomheder, der deltager i Vestnorden 2026.
Puljen er etableret for at styrke deltagelsen fra hele Grønland – særligt langs kysten – og sikre, at geografisk afstand ikke bliver en barriere for deltagelse i et centralt internationalt turismeevent.
Puljen har en samlet ramme på op til 300.000 kr. og finansieres af Nalik Ventures som hovedsponsor for Vestnorden 2026.
Puljen kan søges af private turismevirksomheder, som har fast adresse uden for Nuuk og er tilmeldt som deltagere ved Vestnorden 2026.
Midlerne anvendes til at dække nødvendige overnatninger i forbindelse med deltagelse i Vestnorden 2026. Overnatning kan ske hos grønlandske overnatningsudbydere i eller uden for Nuuk, så længe den er direkte relateret til deltagelsen.
Puljen uddeles efter først-til-mølle-princippet, og ansøgninger behandles løbende, indtil puljens midler er opbrugt.
2. Ansøgningsvejledning
Hvem kan søge?
Puljen kan søges af private grønlandske turismevirksomheder, som har fast forretningsadresse uden for Nuuk og er tilmeldt som deltager ved Vestnorden 2026.
Hvad kan der søges støtte til?
Der kan søges støtte til nødvendige overnatninger i forbindelse med deltagelse i Vestnorden 2026. Der kan maksimalt tildeles 10.000 kr. pr. deltager.
Udbetalingsmodel
Støtten udbetales som refusion mod dokumentation efter gennemført deltagelse. Der skal fremsendes dokumentation for gennemført overnatning og afholdte udgifter.
Sådan ansøger du
Ansøgningen skal som minimum indeholde:
• Oplysninger om virksomheden (CVR, adresse)
• Bekræftelse på deltagelse til Vestnorden 2026
• Oplysning om forventet overnatningsbehov (antal nætter og periode)
• Oplysning om overnatningssted
Ansøgningen indsendes via den angivne ansøgningskanal.
3. Kriterier for tildeling
Ved vurdering af ansøgninger lægger man vægt på følgende kriterier:
- Dokumentation for at man er tilmeldt som deltagere ved Venstnorden 2026
- Virksomheden skal leve op til de samme krav som licensordningen I henhold til turismeloven
- Ansøgeren skal være en grønlandsk turismevirksomhed med registreret CVR-nummer.
- Virksomheden skal være lokalt ejet og have en fysisk adresse I Grønland, og udenfor Nuuk
- Målgruppen omfatter primært turoperatører, bookingplatforme, rejsebureauer og overnatningssteder.
- Støtte gives pr. Virksomhed, ikke pr. Deltager.
4. Vurderingsproces
Nalik Ventures nedsætter et udvalg som gennemgår alle ansøgninger løbende.
Hvis det samlede ansøgninger overstiger de afsatte midler I puljen, er det udvalgets vurdering og prioritering der afgør, hvilke ansøgere der tildeles støtte.
Nalik Ventures forbeholder sig retten til at prioritere mellem ansøgningerne, såfremt der modtages flere ansøgninger end puljens størrelse giver mulighed for at imødekomme.
Udvalgets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrative myndighed.
Ansøgningen sendes til nalik@nalik.gl og behandles løbende efter først-til-,ølle princippet indtil puljens midler på 300.000kr. er opbrugt.
Ansøgningsfrist: 15. August 2026 kl.12:00
