Skip to main content

Programkonsulent for Entreprenørskab

Vil du være med til at udvikle fremtidens entreprenørskabsindsatser i Grønland?

Hos Nalik Ventures arbejder vi med at udvikle og drive entreprenørskabsindsatser, der styrker iværksættere og virksomheder i Grønland. Vi driver i dag IKUMA og arbejder samtidig med udvikling af nye inkubatorforløb, acceleratorforløb og andre tilbud, der skal bidrage til et stærkere iværksætterøkosystem. 

Vi søger en programkonsulent, der kan være med til at sikre professionel drift af entreprenørskabsområdet, styrke samarbejdet med deltagere og partnere samt bidrage til udviklingen af nye initiativer.

 

Om stillingen

Du bliver en central del af entreprenørskabsområdet og får ansvar for drift af aktiviteter og mulighed for at bidrage til udviklingen af nye programmer og løsninger.

Du kommer til at samarbejde med deltagere, virksomheder, fagpersoner, oplægsholdere, samarbejdspartnere og offentlige aktører på tværs af Grønland. Evnen til at opbygge relationer og skabe tillid er derfor lige så vigtig som evnen til at koordinere og planlægge.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Drift og koordinering af entreprenørskabsprogrammer
  • Webinarer, workshops og arrangementer
  • Samarbejde med fagpersoner og eksterne eksperter
  • Koordinering af aktiviteter og partnerskaber
  • Dokumentation af erfaringer, processer og læring
  • Bidrag til udvikling af nye programmer og initiativer
  • Opbygning af mere robuste arbejdsprocesser

Derudover må der forventes rejseaktiviteter i forbindelse med stillingen.

Hvem er du?

Vi søger ikke nødvendigvis en person, der kan det hele fra første dag. Vi leder efter en kollega med potentiale, nysgerrighed og lyst til at udvikle sig sammen med området.

Det vigtigste er, at du:

  • Er nysgerrig og udviklingsorienteret
  • Arbejder struktureret og kan holde overblik over mange samtidige aktiviteter
  • Tager ansvar og initiativ
  • Kan skabe relationer og samarbejde
  • Har lyst til at lære nyt
  • Motiveres af at gøre idéer til virkelighed
  • Trives med både drift og udvikling

Det er en fordel, hvis du har erfaring med entreprenørskab, erhvervsudvikling, projektledelse eller facilitering, men vi lægger vægt på en samlet vurdering af dine kompetencer og dit potentiale.


Sprog

Vi arbejder i et flersproget miljø.

  • Grønlandsk vægtes højt
  • Dansk er nødvendigt
  • Engelsk er en fordel

Hvem er vi?

Vi tror på nysgerrighed, handlekraft og samarbejde.

Vi udfordrer idéer, vi lærer undervejs og vi arbejder for at skabe løsninger, der er brugbare og værdiskabende – som gør en forskel for iværksættere og virksomheder i Grønland.

Vi kan lide at få ting til at ske, og vi går op i at levere noget, vi kan være stolte af.

Vi bygger et entreprenørskabsområde i udvikling og søger en kollega, der har lyst til at være med på rejsen.

Vi tilbyder

  • En central rolle i udviklingen af Nalik Ventures’ entreprenørskabsområde
  • Frihed under ansvar
  • Mulighed for at præge nye initiativer og programmer
  • Faglig udvikling inden for entreprenørskab, projekter og forretningsudvikling
  • Samarbejde med engagerede kollegaer, virksomheder og samarbejdspartnere
  • Mulighed for gradvist at få større ansvar i takt med områdets udvikling

 

Praktiske oplysninger

Ansættelsen er en fuldtidsstilling på individuel kontrakt.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og erfaring.

Ansøgningsfrist: 22.oktober.2026.

Tiltrædelse: Så hurtigt som muligt.

Send din ansøgning og dit cv til nalik@nalik.gl.

Stillingen refererer til Augusta Lundblad – chef for entreprenørskab. Yderligere oplysninger om stillingen kan få ved henvendelse til Augusta på all@nalik.gl.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Leave a Reply