Skip to main content

 

 

 

Overnatningspulje – Vestnorden 2026

Ansøgningsrunde, ansøgningsvejledning og kriterier

*Opdatering af overnatningspuljen: Der er foretaget ændringer i puljens vilkår. Ansøgningsfristen er nu 7. september 2026, det maksimale støttebeløb er forhøjet fra 10.000kr. til 15.000 kr. pr. deltager, og der er indført krav om tilbagebetaling af støtte til overnatninger, som ikke benyttes.

1. Beskrivelse af ansøgningsrunde

Nalik Ventures åbner nu for ansøgninger til en overnatningspulje målrettet private grønlandske turismevirksomheder, der deltager i Vestnorden 2026.

Puljen er etableret for at styrke deltagelsen fra hele Grønland – særligt langs kysten – og sikre, at geografisk afstand ikke bliver en barriere for deltagelse i et centralt internationalt turismeevent.

Puljen har en samlet ramme på op til 300.000 kr. og er et sponsorat fra Nalik Ventures, der skal understøtte den fælles indsats med Visit Greenland for at styrke grønlandske turismevirksomheders deltagelse i Vestnorden 2026.

Puljen kan søges af private turismevirksomheder, som har fast adresse uden for Nuuk og er tilmeldt som deltagere ved Vestnorden 2026.

Midlerne anvendes til at dække nødvendige overnatninger i forbindelse med deltagelse i Vestnorden 2026. Midlerne kan anvendes til grønlandske overnatningsudbydere i eller uden for Nuuk, så længe overnatningen relaterer sig direkte til deltagelsen på Vestnorden.

Puljen uddeles efter først-til-mølle-princippet. Ansøgninger behandles løbende frem til ansøgningsfristen den 7. september 2026 eller indtil puljens midler er opbrugt, hvis dette sker tidligere.

2. Ansøgningsvejledning

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af private grønlandske turismevirksomheder, som har fast forretningsadresse uden for Nuuk og er tilmeldt som deltager ved Vestnorden 2026.

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges støtte til nødvendige overnatninger i forbindelse med deltagelse i Vestnorden 2026. Der kan maksimalt tildeles 15.000 kr. pr. deltager.

Midlerne kan anvendes til grønlandske overnatningsudbydere i eller uden for Nuuk, så længe overnatningen relaterer sig direkte til deltagelsen på Vestnorden.

Udbetalingsmodel

Støtten udbetales som refusion mod dokumentation efter gennemført deltagelse. Der skal fremsendes dokumentation for gennemført overnatning og afholdte udgifter.

Hvis der er udbetalt støtte til en bestilt overnatning, som helt eller delvist ikke benyttes, skal det tilsvarende beløb tilbagebetales til Nalik Ventures.

Sådan ansøger du

Ansøgningen skal som minimum indeholde:
• Oplysninger om virksomheden (CVR, adresse)
• Dokumentation for tilmelding til Vestnorden 2026
• Oplysning om forventet overnatningsbehov (antal nætter og periode)
• Oplysning om overnatningssted

Ansøgningen sker via Naliks ansøgningsportal, som du finder her:

Ansøg her

Angiv “Vestnorden” i projektoverskriften på portalens side 4.

Ansøgningerne behandles løbende efter først-til-mølle-princippet frem til den 7. september 2026 eller indtil puljens midler er opbrugt.

3. Kriterier for tildeling

Ved vurdering af ansøgninger lægger Nalik Ventures vægt på følgende kriterier:
• Geografisk forankring uden for Nuuk
• Relevans for Vestnorden 2026
• Bidrag til grønlandsk turismeudvikling
• Rimelighed og nødvendighed af overnatningsbehov

4. Vurderingsproces

Nalik Ventures nedsætter et udvalg som gennemgår alle ansøgninger løbende.

Hvis det samlede ansøgninger overstiger de afsatte midler I puljen, er det udvalgets vurdering og prioritering der afgør, hvilke ansøgere der tildeles støtte.

Nalik Ventures forbeholder sig retten til at prioritere mellem ansøgningerne, såfremt der modtages flere ansøgninger end puljens størrelse giver mulighed for at imødekomme.

Udvalgets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrative myndighed.

 

Ansøgningen sendes til nalik@nalik.gl og behandles løbende efter først-til-,ølle princippet indtil puljens midler på 300.000kr. er opbrugt.

Ansøgningsfrist: 7. September 2026 kl.12:00

Ansøg