Skal du til at starte en virksomhed?
Har du en virksomhedsidé, der falder indenfor turismebranchen?
Så er det her din chance!
Kun 10 pladser!
Bliv deltager i IKUMAs første virtuelle program, for opstartsvirksomheder i turismebranchen. Du vil få adgang til professionel sparring/rådgivning, netværk og ressourcer, der skal understøtte dig i at starte din virksomhed op.
Vi søger lige nu 10 engagerede, kreative og ambitiøse deltagere til et inkubatorprogram. Har du en god idé og motivation til at realisere den? Så send en ansøgning.
Online forløb
Forløbet foregår primært online for at sikre, at iværksættere fra hele kysten kan deltage uanset geografisk placering. Ved at køre undervisning, møder og oplæg digitalt giver vi alle lige adgang til viden, sparring og værktøjer – både for dem i større byer og i mindre bygder.
Hvad får du som deltager?
Forløbet varer 10 måneder og starter februar 2026. Det er målrettet iværksættere, der vil videreudvikle deres idéer inden for turisme – langs Grønlands kyst.
Kontaktperson
Som deltager får du løbende sparring og rådgivning fra en personlig kontaktperson, der følger dig gennem hele forløbet og hjælper dig med at styrke din virksomhed.
Online møder
Du får adgang til online møder og oplæg om forretningsudvikling, der gør dig bedre rustet til iværksætterlivet og giver inspiration til at udvikle dine idéer.
Fagpersoner
Du modtager juridisk og regnskabsmæssig assistance, så du kan navigere sikkert i de formelle krav og tage bedre beslutninger for din virksomhed.
Gratis Hjemmeside!
Alle deltagere får oprettet en gratis hjemmeside, der giver en professionel præsentation af virksomheden og gør det lettere at nå ud til kunder og samarbejdspartnere.
Netværk
Forløbet giver adgang til et stærkt netværk af iværksættere og fagpersoner, som kan inspirere, støtte og åbne nye muligheder undervejs.
Hvor lang tid skal du afsætte til forløbet?
Deltagelse kommer til at kræve noget af din tid. Her er et groft estimat over hvor meget tid du kan forvente at investere i 10 måneders forløb (der kan forekomme ændringer op til eller undervejs forløbet):
- Virtuelle webinar, workshops og rådgivningsmøder: 40-45 timer afholdt i dagtimerne (8-16) i hverdagene
- Netværks- og inspirationswebinar: 10 timer afholdt udenfor almindelige dagtider (aften/weekend)
- Events: 4-7 dage
- Selvstændigt arbejde: Yderligere timer skal afsættes til udvikling – hvor meget afhænger af dit behov og projektets kompleksitet
- Derudover kan der komme en rejse til Nuuk på tale, hvis du bor uden for Nuuk: 5-7 dage
Hvordan fungerer udvælgelsesprocessen?
Vores mål er at finde de mest lovende og motiverede opstartsvirksomheder/idéer til turismevirksomheder,
som kan opnå størst muligt udbytte af forløbet. Vi har gjort udvælgelsesprocessen gennemsigtig, så du ved, hvad der skal til, for at komme med.
Ansøgning
Ansøgningsprocedure
Du skal indsende en skriftlig ansøgning. Der er ingen faste formkrav – du bestemmer selv struktur og længde.
Ansøgningen skal blot indeholde de oplysninger, der gør det muligt for os at vurdere dit projekt ud fra de fastsatte kriterier.
Din ansøgning skal indeholde:
- Idégrundlag: En klar og motiveret beskrivelse af din forretningsidé
- Personen/teamet bag: Kompetencer, erfaringer og motivation
- Markedspotentiale: I forhold til målgruppe, behov, konkurrence og vækstmuligheder
- Opstartsproces: Forestilling af hvordan opstartsprocessen kan se ud inkl. tidshorisont
- Finansieringsplaner: Aktuelle eller forventede finansieringskilder
- Fremtidsplaner: Visioner for fremtiden, nye produkter/serviceydelser og/eller markeder
- Lokalt bidrag: Hvordan virksomheden vil bidrage til lokalsamfundet
Forudsætninger for deltagelse
For at komme i betragtning skal virksomheden og ansøger/-ne:
- Have fokus på turisme, service og oplevelser el.lign.
- Have et CVR-nummer, der er maksimum 12 måneder gammelt
- Skal have base i Grønland
- Skal kommunikere på grønlandsk og/eller dansk
- Have adgang til internet, computer/bærbar, mobil og office-pakke eller tilsvarende værktøjer
Sådan indsendes ansøgningen:
1. Udarbejd din ansøgning i tekstform (fx Word- eller PDF-dokument)
2. Send ansøgning til nalik@nalik.gl senest 31. december 2025
3. Du modtager en bekræftelse indenfor få dage
Vurdering af ansøgningen
For at sikre et stærkt og målrettet inkubatorforløb har vi udarbejdet en række vurderingskriterier, som vi bruger til at gennemgå alle ansøgninger. Kriterierne hjælper os med at udvælge de iværksættere, der både har et solidt idégrundlag og den nødvendige drivkraft til at få mest muligt ud af forløbet. For eksempel forretningsidé, motivation og potentiale indenfor lokal udvikling.
Vurderingskriterier
Efter ansøgningsfristen gennemgår vores udvælgelsesgruppe alle ansøgninger ud fra følgende kriterier:
- Kommercialiseringspotentiale: Kan idéen udvikles til en virksomhed med vækstpotentiale (generere omsætning og overskud)?
- Match med det forløbet tilbyder: Passer idéens fokus og ambitioner med programmets formål og indhold?
- Markedsforståelse: Er planerne realistiske og troværdige?
- Personen/teamet bag: Har ansøgeren/-erne de rette kompetencer, motivation og læringsvillighed?
- Finansieringsplan: Er der en realistisk plan for økonomi?
- Helhedsindtryk: Fremstår idéen sammenhængende, meningsfuld og gennemarbejdet?
Yderligere: I tilfælde af at der modtages flere kvalificeret ansøgninger end der er plads til, vil vi vælge dem, som vurderes bedst.
Vurderingsproces:
- Screening: Alle ansøgninger bliver gennemgået af udvælgelsesgruppen
- Uddybning: Hvis der opstår en situation, hvor der bliver behov for uddybning i forhold til indsendt ansøgning, kan udvalgte kandidater blive kontaktet.
- Endelig udvælgelse: Den endelig beslutning træffes som udgangspunkt ud fra den skriftlige ansøgning. Hvis der har været behov for uddybning, træffes den endelig beslutning ud fra den skriftlige ansøgning i kombination med et evt. møde.
Hvornår får du svar?
Alle ansøgere får besked, når udvælgelsesprocessen er afsluttet d. 16. januar 2026.
De udvalgte deltagere modtager samtidige information om forløbet herunder praktiske detaljer.
Om IKUMA
Om IKUMA
IKUMA er et nyt tilbud til startup-virksomheder i Grønland – faciliteret af Nalik Ventures. IKUMA har ambitioner om at styrke iværksætteri i hele landet gennem målrettede og strukturerede udviklingsforløb.
Det første forløb, der udbydes, har fokus på turismebranchen – da sektoren har stort potentiale for vækst, lokal jobskabelse og udvikling af nye oplevelser generelt.
For IKUMA er turisme kun det første tema. Modellen er designet til at kunne tilpasses, så der fremover kan udvikles nye forløb indenfor andre brancher i Grønland – alt efter behov og efterspørgsel i samfundet.
Vision
IKUMA har vision om at modne og udvikle forretningsidéer gennem fokuseret inkubatorforløb, der giver nye iværksættere i Grønland de bedste forudsætninger for at skabe levedygtige virksomheder.
Hvad angår udvikling af det første forløb, bygger visionen på et ønske om at fremme vækst og udvikling i turismesektoren og derigennem bidrage til den bredere erhvervsudvikling i Grønland.
Strategi
IKUMA arbejder ud fra en strategi om at skabe skræddersyet og primært virtuelle forløb, der tager højde for de geografiske, infrastrukturelle og logistiske forhold i Grønland. Strategien bygger på tre hovedelementer:
- Fleksible og digitale udviklingsforløb, der gør det muligt at deltage uanset bopæl i landet.
- Styrkelse af kompetencer, ressourcer og netværk gennem temabaseret aktiviteter, workshops og én-til-én sparring.
- Tæt involvering af erhvervsaktører og fagpersoner, der kan bidrage med praktisk viden og sektorspecifik erfaring.
Har du nogen spørgsmål kan du kontakte:
Augusta Lundblad
all@nalik.gl
Eller
nalik@nalik.gl +299701020

